Om aftenskolen

Aftenskolen GOK (Gigtforeningens Oplysningskreds) i Næstved tilbyder hold i afspænding og bevægelse i varmt vand.

 

Alle, der er selvhjulpne, kan deltage i undervisningen, der foregår fra efteråret 2025 i Næstved Svømmehal, Vandets Kvarter 1, 4700 Næstved. Der er tog næsten lige til døren og fra køreplansskiftet kommer der også bus.

 

Der undervises i hold på max 16 personer og holdene er 45 minutter i det varme vand på 33.9 grader. 

 

Underviserne har alle relevant uddannelse eller er fortrinsvis fysioterapeutstuderende.


Der er hold indenfor følgende tidspunkter:

 

Mandage 10.00 til 14.00 samt 18.00 til 20.25 (8 hold)

Torsdage 10.00 til 14.00 (5 hold)

 

Forårssæsonen er på 19 gange og begynder typisk i uge 2 og slutter først i juni måned. Efterårssæsonen er på 15 gange og starter typisk i uge 34 og slutter første uge i december.



Aftenskolen GOK blev oprettet i 1992 med det formål at tilbyde afspænding og bevægelse i varmt vand.


Det er ikke kun gigtpatienter, der kan deltage. Alle, der har lyst til at gøre noget godt for deres krop, har mulighed for at deltage i undervisningen.


Aftenskolen GOK er en uafhængig aftenskole, der er tilknyttet Gigtforeningens netværk af aftenskoler over hele landet. Det er ikke et krav at være medlem af Gigtforeningen, selvom vi synes at det er en god ide, idet Gigtforeningen støtter op om forskning og aktiviteter for gigtramte.